Besøg museet

Det kan du opleve på Told- og Grænsemuseet:

Indhold

    Udstillinger:

    Du kan nu opleve Told- og Skattemuseets nye, permanente udstilling, ligesom gårdens 500-årige historie som kro, herredsfogedsæde og kongeherberg på Hærvejen fortælles i en samlet udstilling.

    Vores faste udstillinger fortæller om egnens landbrug, der vises igennem en større samling af maskiner, redskaber og inventar fra første halvdel af det 20. århundrede. Samlingen hidrører fra planteavlskonsulent N. A. Drewsen, der var ivrig samler af genstande fra det gamle landbrug, der hastigt forsvandt i hans tid. En omvisning i udstillingerne koster kr. 600,- og skal forudbestilles.

    Kaffestuen: 

    I vores hyggelige kaffestue kan du nyde din medbragte mad drikke.

    Udendørsarealer:

    Vores frugtlund, abildgården, er resultatet af en større undersøgelse af de sønderjyske frugthaver. Da man i sin tid samlede de ”danske frugtsorter” ind, stod Sønderjylland uden for arbejdet og derfor findes en række rent sønderjyske frugtsorter kun i dag, fordi vi med en gammel pomologi i hånden har været ude og lede efter dem. Besøg abildgården og stift bekendtskab med Karen Hanses Æble, der stammer fra Hejsager, med Alsisk Voksæble fra Kær Hestehave eller med den alsiske kogepære Kleffeluner, der måske kan spores helt tilbage til 1600-tallet. En rundvisning i abildgården koster kr. 600,-

    På vores smukke grønne arealer kan man også nyde sin medbragte mad.