E spritte – glade dage på Flensborg Fjord
Forfatter og foredragsholder, Henrik Ingemann fra Kegnæs, fortæller om sin nye bog ”E spritte – glade dage på Flensborg Fjord.”
)
I flere årtier var de såkaldte smør- og spritbåde en fast del af livet langs fjorden. De toldfrie varer ombord tiltrak hver dag tusindvis af passagerer, og i perioder var der nærmest kaotiske tilstande i havneområdet. Trafikken gik i stå, mens spritbådene lå i kø for at få en plads ved kajen.
For mange unge var turene en anledning til fest, mens ældre generationer tog turene som en fast del af hverdagen. Med billige varer i kiosken kunne pensionen række lidt længere, og rejsen bød ofte på smørrebrød, en øl, en lille én og måske et spil kort med sidemanden.
Nogle supplerede endda økonomien med lidt kreativ import – særligt cigaretter var populære smuglergoder. Fortællingerne om skjulte lommer og bukser med ekstra plads gik i arv.
Deltagelse i foredraget koster 40,-
- inkluderet er entre til udstillingen, der er åben fra kl. 18.
Foredrag
- 08. okt. 2025
- 19:00
- 40,00